Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Undervisningsmiljøvurdering 2025 på Skrillingeskolen

Kortlægning af undervisningsmiljøet på Skrillingeskolen


I henhold til Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal alle skoler mindst hvert tredje år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering. Her kortlægges og vurderes elevernes psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø, og der peges på eventuelle indsatsområder.
Skrillingeskolen har valgt at sammentænke elevtrivselsmålingen med undervisningsmiljøvurderingen, så der skabes sammenhæng mellem de to undersøgelser, da det er med til at kvalificere vores arbejde med undervisningsmiljøet.
I februar 2025 gennemførte Skrillingeskolen en elevtrivselsmåling. Denne måling danner grundlag for den foreliggende undervisningsmiljøvurdering. 
Skrillingeskolens elever er kendetegnet ved at have betydelige fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Af den grund er det ikke muligt at anvende den nationale trivselsmåling direkte, hvorfor vi har udviklet vores eget spørgeskema. 
I stedet har Skrillingeskolen valgt at anvende to forskellige tilpassede trivselsmålinger, som tilsammen udgør fundamentet for denne undervisningsmiljøvurdering, men som bygger på principperne fra spørgerammen for undervisningsmiljøvurderingen.


De to niveauer i elevtrivselsmålingen


Spørgeskemaundersøgelse

Elever, der vurderes i stand til selvstændigt/med verbal guidning at besvare et spørgeskema med svarpiktogrammer, deltager i en undersøgelse udarbejdet af vores arbejdsmiljø repræsentant. Spørgsmålene er baseret på den nationale spørgeguide for 0.–3. klassetrin. Personalet yder kun støtte, hvor dette er nødvendigt, og er instrueret i at indtage en neutral rolle for at sikre, at elevens egne svar og perspektiver fremgår tydeligt. Når besvarelsen er afgivet, anonymiseres data, hvorefter skolens administration samler resultaterne til videre analyse.


Talking Mat-interview
For elever, der ikke vurderes i stand til at udfylde et spørgeskema, anvendes metoden Talking Mat. Dette er et særligt spørgekit, som benyttes af elevens primære eller sekundære kontaktlærer/-pædagog under interviewet. Eleverne svarer ved hjælp af visuel understøttelse, og svarene noteres af intervieweren, hvorefter svarene anonymiseres og indgår i den samlede mængde data.  

Resultaterne fra undersøgelserne analyseres og behandles i Arbejdsmiljøgruppen. Her laves der fokuspunkter, som skolen skal arbejde med. Den færdige undervisningsmiljøvurdering uploades til skolens hjemmeside.

 

Proces- og tidsplan i forbindelse med elevtrivselsmålingen


•    Klassens lærere og pædagoger vurderer, hvilke elever der kan deltage i spørgeskemaundersøgelsen og hvilke elever der skal udføre Talking Mat-interview 
•    Den primære eller sekundære kontaktlærer/-pædagog planlægger og gennemfører undersøgelsen i løbet af februar måned 2025 
•    Resultaterne indleveres til Arbejdsmiljørepræsentant
•    Ledelsen og Arbejdsmiljøgruppen analyserer og sammenfatter resultaterne med henblik på elevernes trivsel i 2025 og opdaterer Skrillingeskolens undervisningsmiljøvurdering 2025–2027
•    Resultaterne vil løbende blive behandler på Arbejdsmiljøgruppemøder i løbet af de næste tre år. 
•    Resultaterne forelægges klasseteams, elevråd, pædagogisk udvalg og skolebestyrelsen
•    Skrillingeskolens opdaterede undervisningsmiljøvurdering (UMV) offentliggøres på skolens hjemmeside i løbet af 2025
•    Elevtrivselsmålingen evalueres løbende, så der hele tiden vil være et fokus på elevernes trivsel


Resultater fra undervisningsmiljøvurderingen

Vi havde i undersøgelsen en svarprocent på 76%, hvilket vi anser som en god svarprocent, taget vores elevers udfordringer i betragtning. Det svarer til 68 elevers besvarelse, hvorfor vi finder resultaterne repræsentative for vores gruppe af elever. Vores elevråd er orienteret om resultatet af undersøgelsen.  Ydermere ser vi et resultat præget af positive besvarelser, hvor vi generelt scorer overvejende grønne resultater i de fleste spørgsmål. 


Resultaterne fordeler sig således:

Rapport: Elevernes oplevelse af skolemiljøet

Baggrund: Eleverne har besvaret en række spørgsmål om deres oplevelse af skolemiljøet. Resultaterne viser både styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer.


Styrker
•    Lysforhold: Eleverne oplever generelt, at der er lys nok i skolen.
•    Udeområder: Der er stor tilfredshed med skolens udearealer.
•    Renlighed: Mange elever vurderer, at skolen er ren og pæn.
•    Udseende: Flertallet synes, at skolen er flot og indbydende.
 

Udfordringer
•    Stole/komfort: Flere elever synes ikke, stolene er gode at sidde på, hvilket kan påvirke trivsel og koncentration.
•    Støj: Mange elever føler sig forstyrret af larm i undervisningen.
•    Temperatur: Der er utilfredshed med temperaturen i lokalerne – flere oplever den som enten for kold eller for varm.
•    Lugt: En del elever oplever, at det lugter dårligt på skolen.
•    Toiletter: Flere elever oplever, at der ikke er toiletter nok.
 

Arbejdspunkter for elevrådet og Arbejdsmiljøgruppen 
1.    Komfort: Undersøg muligheder for at udskifte eller forbedre stole, så eleverne sidder bedre.
2.    Støjreduktion: Arbejd med støjdæmpende tiltag i undervisningslokalerne (f.eks. lydabsorberende materialer eller struktur i undervisningen for at mindske uro).
3.    Indeklima: Undersøg ventilation og varmeregulering for at skabe en mere stabil og behagelig temperatur.
4.    Lugtgener: Sørg for bedre rengøringsrutiner eller ventilation på de områder, hvor eleverne oplever dårlig lugt.
5.    Toiletforhold: Overvej at etablere flere toiletter eller forbedre tilgængeligheden af de eksisterende.

 

Konklusion
Generelt oplever eleverne skolen som et lyst, flot og rent sted med gode udeområder. Dog viser resultaterne tydeligt, at komfort, støjniveau, temperatur, lugt og toiletforhold er områder, hvor elevernes trivsel kan styrkes gennem målrettede indsatser.


Fejlkilder: 
Vi er blevet opmærksom på, at spørgsmålene ”Bliver du forstyrret af larm i klassen” og ”Lugter der dårligt” ikke er retvisende, da de var svære for vores elever at svare på. Her var der meget stor tvivl om hvorvidt en grøn smiley betyd at man bliver forstyrret eller ikke bliver, og om en grøn smiley betyder ja der lugter dårligt eller nej der lugter ikke dårligt. Disse to spørgsmål skal derfor omformuleres til næste undervisningsmiljøvurdering.
 

Spørgeskema 
Spørgeskemaets spørgsmål er vedhæftet herunder. Eleverne blev stillet spørgsmålene, og det blev understøttet visuelt hvad hjælp af en grøn, gul og rød smiley, samt et sort spørgsmålstegn. 

Grøn smiley – Positiv / God / Ja
Gul neutral smiley – Middel / Neutral / Ved ikke helt
Rød sur smiley – Negativ / Dårlig / Nej
Sort spørgsmålstegn – Ved ikke / Ingen mening


Spørgeskema UMV

1.    Er din stol god at sidde på?
   
2.    Er der rent på skolen?
   
3.    Bliver du forstyrret af larm i timerne?

4.    Er der lys nok i klassen til at se, hvad du laver?

5.    Er er en god temperatur i klassen?
  
6.    Lugter der dårligt i klassen? 

7.    Er der gode udeområder på skolen?
    
8.    Er der toiletter nok på din skole?

9.    Er der flot på skolen?